Familieferie i lejlighed ved Bardolino med vandland, børnepool og Gardasøen tæt på
Sisan Family Resort er bygget til børnefamilier, med pools og rutsjebaner, restaurant og rummelige lejligheder med to soveværelser mellem Bardolino og Lazise
Sisan Family Resort ligger i det grønne område ved Cisano, mellem Bardolino og Lazise på Gardasøens østbred, og er tænkt fra start til slut til familier med børn. Hjertet i resortet er det store poolområde, der næsten er et lille vandland med rutsjebaner, vandkanoner, klatrestativer i vandet og en lav børnepool, hvor de mindste trygt kan plaske. Rundt om poolerne er der masser af solsenge og parasoller, og om aftenen bliver bassinerne oplyst, så stemningen er helt særlig.
I resortet finder du også en restaurant og en bar med is, snacks og drinks, en lounge og et spillerum til regnvejrsdage. Alle lejligheder har balkon eller terrasse og eget køkken, så du selv kan bestemme, hvornår familien spiser hjemme, og hvornår I går ud.
Bardolino, olivenolie og Gardaland
Bare tre minutters gang fra resortet ligger olivenoliemuseet i Cisano, hvor du kan se, hvordan olivenolien er blevet presset i århundreder, og smage områdets olie. Herfra er der kort vej ned til søbredden og den lange promenade, der går hele vejen til Bardolino. Bardolino er kendt for sin lette rødvin, og byen har en hyggelig havn, et livligt marked og masser af restauranter langs vandet. Mod syd ligger den gamle middelalderby Lazise med bymur og havn.
Gardaland ligger kun ni kilometer væk og er et oplagt udflugtsmål med børn. Du kan købe en billet til Gardaland på forhånd. Er I til vand, kan I tage på en bådtur på Gardasøen fra Bardolino. Verona Lufthavn ligger 22 kilometer væk, og der er supermarkeder i både Cisano og Bardolino. Du kan læse mere om området på vores side om Gardasøen.
Indretningen af Sisan Family Resort
Lejlighederne er nye og moderne indrettet i lyse farver. De har to soveværelser, det ene med dobbeltseng, og en stue med sovesofa, så der er plads til op til seks personer. Der er et køkken med kogeplader, køleskab og service, og spisepladsen er i stuen.
Alle lejligheder har badeværelse, aircondition, gratis wifi og balkon eller terrasse med havemøbler. Nogle ligger i stueetagen med direkte udgang til det grønne. Barneseng er gratis på forespørgsel, men der kan ikke sættes ekstra senge ind.





Følg os på de sociale medier