Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Villa Infinito – Sinalunga*

Villa Infinito har udsigt så langt øjet rækker, otte soveværelser, ni badeværelser, pool, wi-fi og egen lille boldbane, uden for dejlige Sinalunga. 

Denne store, gamle gård fra attenhundredetallet ligger dejligt i bakkerne på vejen fra det østlige Toscana til Siena.

total pris
Fra 2945,-
total pris
Fra 2945,-

Tilgængelige Boliger

Hele villaen (18 sovepladser)

Max gæster 18

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Uendelig udsigt

  • Masser af plads

  • Lækker pool

Beskrivelse af Villa Infinito – Sinalunga*

Villa Infinito har udsigt så langt øjet rækker, otte soveværelser, ni badeværelser, pool, wi-fi og egen lille boldbane, uden for dejlige Sinalunga.

Denne store, gamle gård fra attenhundredetallet ligger dejligt i bakkerne på vejen fra det østlige Toscana til Siena. Villa Infinito er virkelig flot sat i stand, og mulighederne for aktiviteter er usædvanlig gode, bordfodbold, bordtennis samt ikke mindst en bane med både fodboldmål, volleyball-net og kurve til basketball. Der er i det hele taget rigtig god plads i haven.

Udsigt fra hus, have og pool

Udsigten fortjener speciel omtale, for den er i særklasse. Foran huset er der en 60 m² stor overdækket terrasse med bord og stole, og herfra kan du se bakker og dale med olivenlunde og vinmarker (mon ikke!), Trasimenersøen, bjergene Cetona og Amiata, og på klare dage kan du endda se Appenninerne. Der er nu heller ikke noget galt med udsigten fra poolen (12 x 6 meter, dybde 130-180 cm), der er omgivet af komfortable solsenge.   

Udflugter ad libitum

Beliggenheden er på flere måder også et godt argument for at vælge Villa Infinito. Dels ligger du her med Siena, Arezzo, Montepulciano, Pienza, Cortona, ja selv Umbrien inden for en times kørsel, dels ligger villaen så tilpas tæt på den lille landevej, at du hverken skal ud på de til tider strabadserende grusveje, men heller ikke generes af den yderst sparsomme trafik.  

Villa Infinitos indretning

Villaen er 300 m² stor og ligger i to plan. I stueetagen finder du et stort køkken-alrum med pejs, en opholdsstue med pejs, et badeværelse med toilet og badekar, et rum med vaskemaskine samt et soveværelse med dobbeltseng, en enkeltseng og eget badeværelse med toilet og bruser. Der går to trapper fra opholdsstuen til hver sin separate del af første etage. Fra den ene kommer du op til to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og tre badeværelser med toilet og bruser. Fra den anden når du to soveværelser med hver to enkeltsenge, et soveværelse med dobbeltseng og tre badeværelser med toilet og bruser. Dertil er der et anneks beliggende i stueetagen med soveværelse med dobbeltseng, en enkeltseng og badeværelse med bruser. 

Hvorfor bo på Villa Infinito?

Udsigten er som sagt svær at komme uden om, men selv hvis Villa Infinito havde ligget helt uden vue, ville den have været et godt bud på ferieboligen til den store familie eller måske til to familier, der ønsker hver sin del af huset, men samtidig gerne vil tilbringe dagen og nyde måltiderne sammen.

Min personlige mening om Villa Infinito?

Villa Infinito har altid været et sikkert kort, siden jeg først så den for mange år siden. Hverken vedligeholdelse eller rengøring har nogensinde skuffet, og så er ejerne både servicemindende og venlige.

Det er heller ikke hver dag, at jeg ser en villa, som på samme tid imødekommer både de voksnes ønsker om komfort og børnenes om masser af plads til leg og muligheder for aktiviteter i det fri. Manglen på naboer gør bestemt heller ikke noget.

Lino

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag maj - august

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Barneseng (skal bestilles)
Wi-Fi

Betales lokalt

Depositum: 500 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 300 €
Opvarmning (hvis ønsket): 6 € per m3 gas
Poolhåndklæder 3 € pr. stk.
Mindre kæledyr 5 € pr. dag (skal bestilles)
Kommunal turistskat

Lej en privat kok i ferieboligen.

Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.

Madlavningskursus på ferien.

Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.

Fandt du ikke den rigtige villa?

Se andre Villa i Toscana

Faciliteter

  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Legeplads
  • Mindre hunde tilladt
  • Opvaskemaskine
  • Parkering
  • Pejs
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Villa med 6 Soveværelser eller flere
  • Wi-Fi

Kort

Podere S. Francesco, Loc. Collalto, 53048 Sinalunga SI, Italien

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo

    Pris pr. nat fra
    3.700,-

    Villa San Galgano – Siena
    Toscana Italien

    Bo med udsigt over Toscanas smukke landskab i Villa San Galgano. Drømmer du om at bo i en ægte toscansk