Villa-Leopoldina Toscana Italien

Oplev at bo på en ægte vingård på din ferie

Mere end bare en ferie

Mange drømmer om at vågne op til udsigten over vinmarker, der strækker sig mod horisonten. På en vingårdsferie i Italien kan du opleve netop det. Her bor du nemlig midt i vinlandskabet, hvor nogle af landets mest berømte vine bliver til.

Mange vingårde tilbyder i dag overnatning, og det giver en helt særlig mulighed for at komme tæt på både naturen, kulturen og menneskene bag vinen. Her kan du nyde lokale specialiteter, deltage i vinsmagninger og opleve det italienske landliv i et tempo, der inviterer til at sænke skuldrene.

Uanset om du drømmer om Chiantis bølgende bakker, Barolo-vinmarker i Piemonte eller solmodne druer på Sicilien, finder du vingårde, hvor opholdet bliver lige så mindeværdigt som vinen.

Smag vinene, hvor de bliver til

Oplev vinsmagninger og rundvisninger direkte hos producenten.

Bo midt i vinmarkerne

Vågn op til udsigt over bølgende bakker, olivenlunde og vinranker.

Lokale smagsoplevelser

Mange vingårde serverer egne vine og lokale specialiteter.

Perfekt til kør-selv ferie

Vingårdene ligger ofte i nogle af Italiens smukkeste landområder.

Italien er ideelt til en vingårdsferie

Italien er et sandt mekka for vinelskere. Især på en vingårdsferie med vinture, hvor der bliver smagt på både rødvin, hvidvin, spumante og rosévin i de smukke italienske vinkældre. Vinruterne ligger spredt over hele Italien fra nord til syd. Fra Barolo og Piemonte i nord til den sicilianske Nero d’Avola og gennem Chianti i Toscana har kortet over Italien altid været fuld af DOC og DOCG vinstokke. Ligemeget om du er en garvet vinkender, eller du bare godt kan lide gode vine, og gerne vil lære lidt mere, så er det en god ide at tage på vintur i Italien.

Du kan planlægge hele ferien omkring et område, hvor du hver dag prøver nye vine. Du kan også bare vælge at tage på en enkelt tur, eller simpelthen nøjes med at opleve den vingård, hvor du bor. Vi har et godt udvalg af agriturismo og vingårde mange skønne steder i Italien, hvor du kan opleve en tur i vinkælderen. Vi kan også henvise til et par lokale nærliggende vingårde, hvor du kan komme på besøg. Mange kan også forberede lidt at spise fx med pølse, ost og andre lokale produkter. Her skal du oftest bestille tid først. Hvis du hellere vil på egen hånd, er der masser af små vingårde, hvor du bare kører op til døren og hvor de som regel gerne vil lade dig smage vin, olivenolie og balsamico af egen produktion, hvis de har tid.

Bruge søgeboksen øverst for at finde din helt egen vingårdsferie i Italien. Du er også velkommen til at skrive til os eller ringe for gode råd og en rejsesnak. Det er helt uforpligtende, og vi elsker at tale om Italien.

Støder du på ordet agriturismo, så fortvivl ikke. En vingård er på italiensk en agriturismo, og der er i italiensk lov en helt række ting som en agriturismo skal opfylde for at kunne kalde sig det, men helt grundlæggende taler vi om ferie i forbindelse med landbrug. Du finder denne type ferie mange steder i Italien, men intet sted er den så udbredt som i Toscana.

Hvad indebærer en vingårdsferie?

En vingårdsferie handler ikke nødvendigvis om at være vinekspert. Faktisk vælger mange denne ferieform på grund af omgivelserne og stemningen.

På nogle vingårde kan du deltage i vinsmagninger, besøge vinkælderen eller lære mere om produktionen. Andre steder handler det mest om at nyde roen, naturen og den særlige atmosfære, som opstår, når man bor midt blandt vinmarkerne.

Fælles for de fleste vingårde er, at de giver et autentisk indblik i det italienske landliv og en ferieoplevelse, der føles langt mere personlig end et traditionelt hotelophold.

TOP 3 autentiske vingårde

Pris pr. nat fra
677,-

Agriturismo il Pozzo – Capolona
Toscana Italien

Agriturismo il Pozzo, Toscana
Agriturismo Il Pozzo er drømmen for børnefamilier, hvor de voksne samtidig får en livsnyderferie. Du får her alt: pragtfuld pool, dejlige lejligheder med egen terrasse, flot landskab, og mamma der laver uforglemmelig mad
Pris pr. nat fra
843,-

Agriturismo I Veroni – Pontassieve 
Toscana Italien

Agriturismo I Veroni, Toscana
Vingårdsferie i topklasse. Fabelagtigt smagfulde og lækre lejligheder på en gammel gård beliggende ud til vinmarkerne kort fra Firenze. Her er pool, aircondition og en hyggelig by i gåafstand
Pris pr. nat fra
510,-

Agriturismo le Calle – Cinigiano
Toscana Italien

Agriturismo le Calle Toscana
Ægte bondegårdsferie med masser af dyr, økologisk produktion, pool, aircondition og tre gode lejligheder i det uspolerede sydvestlige Toscana

Hvor skal du tage på vingårdsferie?

Toscana

Toscana er nok den region, flest forbinder med vingårdsferie. Her finder du ikoniske vinområder som Chianti, Montalcino og Montepulciano omgivet af bølgende bakker og cypresser.

Piemonte

Piemonte er et paradis for vinelskere. Regionen er hjemsted for nogle af Italiens mest prestigefyldte vine, herunder Barolo og Barbaresco, og kombinerer gastronomi i verdensklasse med spektakulære landskaber.

Sicilien

På Sicilien dyrkes vin i skyggen af Etna og langs kysterne. Her møder du et mere råt og autentisk Italien, hvor vintraditionerne går tusindvis af år tilbage.

Umbrien og Marche

Disse mindre kendte regioner byder på autentiske oplevelser, færre turister og nogle af Italiens mest charmerende vingårde.

Vingårdsferie i Toscana

Toscana er indbegrebet af vingårdsferie. Intet andet sted i Italien er vingårdene så udbredte som i Toscana. Hvis du vil tilbringe en ferie tæt på vinmarkerne, nippe til den lokale vin og nyde et betagende landskab beliggende blandt rækkerne af vinstokke, er Toscana virkelig et af de helt oplagte valg. Her vil du kunne bo på vingårde, der kan arrangere smagninger af lokale vine, olivenolie, balsamico, og hvad de ellers laver på vingården. Vingårdene tilbyder som regel også sine gæster en lidt lokale gastronomiske specialiteter, som pølser, oste og skinke – gerne med et uforligneligt panorama i baggrunden.

Besøg middelalderbyen San Gimignano, en smuk by i Siena-provinsen, hvor den friske og frugtagtige Vernaccia-drue dyrkes. Den måske mest berømte vinrute i Toscana finder du i Chianti-området. Montalcino er centrum for en af verdens bedste rødvine, Brunello di Montalcino. Prøv også den lokale dessertvin Vin Santo.

Et godt tidspunkt at besøge Toscana er om foråret, når blomsterne faver landskabet og byfestivalsæsonen åbner, hvor der er mange arrangementer rundt omkring i de små byer. Hvis du vil opleve vinhøsten i Toscana, skal du komme i det tidlige efterår, hvor du yderligere får den fordel, at de fleste turister er taget hjem, og at temperaturen stadig er dejlig lun. Her begynder de smukke efterårsfarver også så småt at vise sig, og du kan samle kastanjer og nyde dem ristet til et godt glas rødvin. Toscana kan noget hele året, og kan sagtens bruges til et lille getaway.

Vingårdsferie i Marche

Marche er Toscanas mindre kendte lillesøster. Marche ligger lige til højre (øst) for Toscana, og udmærker sig, lige som sin mere kendte storesøster, at have et smukt bølgende landskab med vinmarker samt en smuk kyststrækning.

I Marche er man meget mere stringent med forskellen mellem en agriturismo/vingård og et farmhouse. På dansk oversættes de egentlig til bondegårde begge to, men hvor en agriturismo skal have en aktiv produktion, kan farmhouses have en lille eller nogle gange slet ingen landbrugsproduktion længere. Hvis du spørger en marcheser, er de i Toscana mindre nøjeregnende med dette. Som du nok kan fornemme er der lidt venskabeligt drilleri mellem regionerne i Italien.

I Marche er der aldrig langt fra din feriebolig til havet, da regionen er meget mindre og smallere end Toscana. Du vil relativt nemt kunne finde en vingård i Marche med kun få km til stranden. Strandene er generelt gode i Marche, og det samme gør sig gældende for vandreturene i bjergkæden Appeninerne, der afgrænser Marche mod vest. Du må ikke gå glip at et besøg i den fabelagtigt smukke nationalpark Monte Sibillini, som grænser op til Umbrien.

Vingårdsferie på Sicilien

Sicilianerne synes selv, at de har Italiens bedste køkken, men det kan blive en meget lang diskussion blandt italienerne. En ting er rigtig, Siciliens kager er uovertrufne, og det lokale køkken er selvfølgelig, som overalt i Italien, også rigtigt godt. Hvis du er glad for chili, vil det sicilianske køkken i hvert fald ikke skuffe.

De er også stolte af deres vine, som typisk er lidt tungere og kraftigere end i de mere nordlige regioner – dog er mange producenter ved at vende tilbage til de gamle dyder, med de lidt lettere vine. Smag vine dyrket på vulkanen Etnas skråninger, og så skal du selvfølgelig også smage den lokale søde vin, Marsala.

Sicilien har Italiens 3. største vinproduktion, så der er rig mulighed for at finde en perfekt vingårdsferie her. Sicilien emmer af kultur og historie, skønt badevand og en dramatisk natur.

Noget af det bedste ved Sicilien er den lange sæson. Foråret starter tidligt, og de lune temperaturer fortsætter langt ind i efteråret. Sommeren derimod kan være meget varm, så der anbefaler vi at du bor tæt på havet eller med en god pool.

Eksempler på vingårde

Pris pr. nat fra
585,-

Podere Bagnolo – Murlo
Toscana Italien

Intim lille gård syd for Siena, hvor ejerne selv bor og udlejer to velholdte lejligheder. Du vil blive begejstret over udsigten, poolen, haven... det hele
Pris pr. nat fra
677,-

Agriturismo il Pozzo – Capolona
Toscana Italien

Agriturismo il Pozzo, Toscana
Agriturismo Il Pozzo er drømmen for børnefamilier, hvor de voksne samtidig får en livsnyderferie. Du får her alt: pragtfuld pool, dejlige lejligheder med egen terrasse, flot landskab, og mamma der laver uforglemmelig mad
Pris pr. nat fra
788,-

Agriturismo Montalbino – Montespertoli
Toscana Italien

Agriturismo Montalbino – Montespertoli
Toscanas mest børnevenlige agriturismo? I det billedskønne landskab ligger Agriturismo Montalbino med gode lejligheder, pool, lækker restaurant mm.
Pris pr. nat fra
630,-

Tenuta la Campana – Asciano
Toscana Italien

Tenuta La campana, Toscana
Tenuta la Campana ligger pragtfuldt i bakkerne syd for Siena. Den klassiske toscanske herregård har masser af plads inde og ude, pool, restaurant, tennisbane og betagende udsigt
Pris pr. nat fra
1.140,-

Torraccia di Chiusi – San Gimignano 
Toscana Italien

Alt er smukt og smagfuldt på Torraccia di Chiusi. Her leves drømmen om det gode liv på landet i Toscana fuldt ud med restaurant, pool, aircondition og omgivelser, du vil drømme dig tilbage til
Pris pr. nat fra
782,-

La Vecchia Sassa – Montaione
Toscana Italien

La Vecchia Sassa, Toscana
La Vecchia Sassa lægger op til klassisk autentisk Toscana ferie i bakkerne ved Montaione Her finder du charmerende og autentiske

Ofte stillede spørgsmål om vingårdsferie i Italien

Hvad er en vingårdsferie?

En vingårdsferie er en ferieform, hvor du bor på eller i tilknytning til en vingård. Mange italienske vingårde tilbyder i dag overnatning, så gæster kan opleve livet blandt vinmarkerne på tæt hold. Nogle steder inkluderer vinsmagninger og rundvisninger, mens andre primært tilbyder rolige omgivelser og smukke udsigter.

Kan man bo på en vingård i Italien?

Ja, mange italienske vingårde tilbyder overnatning i alt fra hyggelige værelser til ferielejligheder og villaer. Det giver mulighed for at kombinere ferie, gastronomi og vinoplevelser i autentiske omgivelser.

Hvilken region er bedst til vingårdsferie?

Det afhænger af, hvad du søger. Toscana er kendt for sine ikoniske vinlandskaber og berømte vine som Chianti og Brunello. Piemonte er et paradis for vinelskere med Barolo og Barbaresco, mens Sicilien byder på spændende vine, dramatiske landskaber og et mere autentisk Syditalien. Marche og Umbrien er oplagte valg, hvis du ønsker færre turister og en mere lokal oplevelse.

Er vingårdsferie kun for vinelskere?

Slet ikke. Mange vælger vingårdsferie på grund af naturen, roen og de smukke omgivelser. Du behøver ikke vide noget om vin for at nyde udsigten over vinmarkerne, den lokale mad og den afslappede stemning, som ofte kendetegner et ophold på en vingård.

Hvornår er det bedst at tage på vingårdsferie i Italien?

Forår og efterår er særligt populære perioder. Om foråret står landskabet grønt og frodigt, mens sensommeren og efteråret byder på druehøst, vinsmagninger og et særligt liv i vinmarkerne. Sommeren er perfekt til dig, der gerne vil kombinere vingårdsferien med pool og varme dage under åben himmel.

Kan man tage på vingårdsferie med børn?

Ja, mange vingårde er familievenlige og tilbyder pool, store udearealer og afslappede omgivelser. Børnene kan nyde naturen og de mange udendørs aktiviteter, mens de voksne slapper af og nyder områdets gastronomi og vine.

Er en vingårdsferie velegnet til kør-selv ferie?

Ja, en vingårdsferie er ofte oplagt som kør-selv ferie. Mange vingårde ligger i naturskønne områder omgivet af vinmarker, olivenlunde og små landsbyer, hvor det er en fordel at have bil til rådighed. Samtidig giver bilen frihed til at udforske områdets restauranter, vingårde og seværdigheder i dit eget tempo.

Tilbyder alle vingårde vinsmagning?

Nej, det varierer fra sted til sted. Nogle vingårde arrangerer vinsmagninger, rundvisninger og besøg i vinkælderen, mens andre primært fungerer som ferieboliger. Det fremgår normalt af beskrivelsen af den enkelte vingård.

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien