Sicilien - Italiens vildeste ø
Se alle ferieboliger på SicilienHvor vil du gerne hen?
Sicilien har det hele
Rejser du til Sicilien, får du det hele og lidt til. Du kan opleve alle de vilde ting her. Europas største vulkan Etna. Et storslået tempelområde fra grækernes tid. De skønneste sandstrande. De smukkeste barokbyer i sydøst. Pulserende storbyer. Og meget meget mere er der at opleve på Sicilien.
Øen har ligeså mange indbyggere som Danmark, men er mindre end Jylland, og det på trods af et ofte bjergrigt og tyndt befolket indre. Alligevel var Sicilien i århundreder Italiens kornkammer, for øen har altid været yderst frugtbar, og selv i dag er landbruget den vigtigste aktivitet.
To populære boligtyper på Sicilien
Lej dit eget hus på Sicilien.
Nyd din ferie uden selskab af andre end din egen familie, inklusive egen privat pool, have, mange værelser og måske også flere badeværelser.
Ferielejlighed på Sicilien
Oplev Sicilien i en ferielejlighed. Du kan bo enten ude på landet midt i naturen eller tættere på kysten. Valget er dit, og du kan få al den hjælp du har lyst til hos Stay Local.
Rejser til Sicilien – autentisk italiensk ø-ferie!
Sicilien, berømt og måske mest berygtet. Men Middelhavets og Italiens største ø fortjener ubetinget at blive kendt som en autentisk solrig feriedestination. Her går livet sin egen stille gang og øen bærer ikke præg af turismen. Her er det de lokale der ejer butikkerne og restauranterne, og ikke de store kæder. Har du først én gang holdt ferie her, så lover vi at du vil drømme om at vende tilbage. Mange gange!
Og Sicilien er heldigvis blevet dejligt let at komme til: Både Norwegian og SAS flyver direkte fra København til Catania fra begyndelsen af april og helt til slutningen af september, og der er flere andre muligheder for fly til både Catania men også Palermo og Trapani. Herfra er det bare at starte leje-bilen og drage på eventyr. Skal du til den anden ende af øen, hvor Palermo ligger, så har SAS en sommerrute dertil.
Stay Local kan klare hele turen, både flybilletten, billejen og overnatningerne – du kan frit vælge hvad du vil have vi hjælper med og hvad du selv vil klare. Sicilien venter på dig!
Lej en luksusvilla på Sicilien
Lejer du en villa på Sicilien får du den ultimative frihed. En ferie i egen villa er en ferie for dig, der ikke ønsker at dele poolen med andre end din egen familie. Det er en ferie for dig, der gerne vil have lidt luksus på din ferie til Sicilien. Du finder villaer over hele Sicilien, men en af de smukkeste placeringer er på nordsiden omkring Cefalú. Nord plejer at betyde, at det er køligere, men frygt ej, somrene på Sicilien er meget varme, så du skal nok få rigeligt med sol og skyfri himmel. Villaerne er oftest placeret så du, ud over en formidabel havudsigt, også kan finde både skygge og sol hele dagen.
Villaerne fås i mange prisklasser, fra 4-500 kr. pr nat pr person og op efter. Du kan finde villaer til alle behov og i de fleste prisklasser.
Feriebolig på Sicilien – hvor beliggenheden taler for sig selv
Sicilien ligger som en juvel for foden af Italien – blot et benspark fra fastlandet – og er med sin placering midt i Middelhavet både dramatisk, dragende og fuldkommen sin egen. Øen byder på azurblåt hav, endeløse strande, frodig natur, majestætiske bjerge og naturligvis Europas største aktive vulkan, Etna. Hertil kommer et væld af charmerende, historiske byer, der nærmest tigger om at blive udforsket.
Den bedste måde at opleve Sicilien på er i bil. Du kan nemt kombinere fly og billeje og lave din helt egen kør-selv ferie. Øen er som skabt til spontane afstikkere, små bjerglandsbyer og skønne kyststrækninger. Og når du har brug for at strække benene, så er en vandretur på Etna en oplevelse, du sent vil glemme.
Sicilien er en sand kulturel mosaik. Øens strategiske placering midt i Middelhavet har tiltrukket besøgende – og erobrere – fra nær og fjern. Grækere grundlagde byer som Syrakus og bragte filosofi og amfiteatre med sig. Romerne fulgte efter med veje, akvædukter og storladne templer. Araberne introducerede citrusfrugter, kunstfærdige mosaikker og et raffineret køkken. Normannerne og spanske herskere satte også deres præg med kirker, paladser og gotisk arkitektur.
Resultatet? En ø, hvor hvert hjørne fortæller sin egen historie – og hvor det sicilianske køkken er en krydret blanding af østlige og vestlige traditioner, altid serveret med varme og gæstfrihed.
Husk elastikken i bukserne – Sicilien er en fest for smagsløgene!
Når du rejser til Sicilien, er det ikke bare en ferie. Det er en kulinarisk opdagelsesrejse. Øens madscene er i en klasse for sig – og det er ikke små portioner, vi taler om. Her modner grøntsagerne i solen dagen lang, fisk og skaldyr landes fra det krystalklare hav, og i foråret blomstrer mandeltræerne så langt øjet rækker. Friske mandler og pistacienødder danner basen for øens himmelske kager – og isen? Ja, den er så god, at man overvejer at bestille dessert først.
Glem heller ikke vinen! Sicilien byder på et væld af lokale druer og skønne vine, der er som skabt til varme aftener med udsigt over vinmarkerne eller havet. Kort sagt: Elsker du italiensk mad og vin, så har du fundet dit paradis.
Vi overdriver ikke hos Stay Local, når vi siger, at du bør pakke tøj med plads til ferieforkælelse…
Hvad skal jeg lave på Sicilien?
Sicilien rummer det hele – og lidt til. Øen er ideel til dig, der gerne vil bo lokalt, enten i et charmerende hotel eller i dit eget feriehus. Her kan du kombinere stranddage, byliv og spontane køreture gennem det bølgende landskab. Afstandene er overkommelige, og øens mange strande imponerer med blødt, hvidt sand og turkisblåt badevand. Midtøen byder på ro, frisk luft og landsbyer med masser af autenticitet.
Uanset om du drømmer om afslapning, kultur eller vandring – Sicilien giver dig det hele. Og chancen er stor for, at du slet ikke vil hjem igen.
Har du spørgsmål? Vi står klar med personlige ferieanbefalinger eller vores bedste overnatningssteder på Sicilien.
Ferieboliger på Sicilien
603,-
Agriturismo il Borgo – Graniti
Sicilien Italien
3.201,-
Villa Pigna Blue – Noto
Sicilien Italien
2.610,-
Villa Talia – Cefalu
Sicilien Italien
Læs mere om Sicilien
Opdag Sicilien: En Rejse til Historie, Kulinariske Delikatesser og Afslapning
Sicilien er en destination, der appellerer til både eventyrlystne sjæle og dem, der søger ro og afslapning. Øens kontrasterende skatte, fra den varme gæstfrihed til den kraftfulde Etna og den pulserende energi i Palermo, skaber en rejseoplevelse, der vil efterlade dig forelsket i Siciliens unikke charme.
De bedste seværdigheder på Sicilien: En rejseguide til ø-ferien
Planlægger du at besøge Sicilien på din næste rejse til Italien, og leder du efter de bedste ting at lave under din ferie på Sicilien?
Så læs med her !
Ferieboliger på Sicilien
610,-
Agriturismo Case di Latomie – Castelvetrano
Sicilien Italien
585,-
Case delle Monache – Graniti
Sicilien Italien
La Terrazza sul Mare – Avola
Sicilien Italien
Hvordan kommer jeg til Sicilien?
Sicilien ligger langt sydpå – som støvlespidsens fodbold i Middelhavet – men det er alligevel nemmere, end mange tror, at komme dertil fra Danmark. Uanset om du er til komfortabel flyrejse eller friheden i bilen, er der flere gode muligheder.
Flyrejse – hurtigt og nemt
Den hurtigste og mest bekvemme måde at komme til Sicilien på er naturligvis med fly.
-
Du kan flyve direkte eller med én mellemlanding til Siciliens største lufthavne: Catania (øst), Palermo (vest) og Trapani (nordvest).
-
Direkte fly fra Danmark kan i sommersæsonen ofte findes fra København og Billund – ellers er der mange gode forbindelser via Rom, Milano eller München.
-
Fra lufthavnen er det oplagt at leje bil, da Sicilien er som skabt til en roadtrip.
Kør-selv – for de eventyrlystne
Hvis du elsker at tage dig god tid og opleve Europa undervejs, kan du overveje at køre hele vejen.
-
Afstanden fra Danmark til Sicilien er omkring 2.500 km, afhængigt af rute.
-
En populær rute går gennem Tyskland, Schweiz og ned gennem Italien til Reggio Calabria, hvorfra du tager færgen over til Messina på Sicilien – overfarten tager kun 20 minutter.
-
Fordelen? Du kan tage vin, specialiteter og souvenirs med hjem uden bagagebegrænsning, og opleve mange smukke steder undervejs – fx Gardasøen, Toscana eller Napoli.
Uanset transportform er belønningen enorm: En ferie på en ø med dramatisk natur, fantastisk mad og kultur, og det lune hav kun få skridt væk. Du vælger selv tempoet – og rejsen dertil kan sagtens være en del af oplevelsen.
Ferielejligheder på Sicilien
610,-
Agriturismo Case di Latomie – Castelvetrano
Sicilien Italien
603,-
Agriturismo il Borgo – Graniti
Sicilien Italien
1.026,-
Tenuta Madonnina Apartments – Castiglione
Sicilien Italien
Rejser til Sicilien – Oplev øen med alle sanser
Hvis du planlægger en aktiv ferie på Sicilien med masser af oplevelser og indtryk, bør et besøg i Palermo stå øverst på listen. Den pulserende hovedstad rummer alt fra historiske markeder og farverig gadekunst til gourmetrestauranter og livlige piazzaer. Du behøver ikke nødvendigvis overnatte her – bare tag en dag ud til kaffe, kultur og en stemningsfuld aften. Prøv lokale specialiteter som sfincione (en luftig, pizzalignende tærte) og friske skaldyrsretter. Hvis du er til natteliv, er både Palermo og Catania oplagte valg.
Sicilien – kulturens smeltedigel
Sicilien er ikke bare en italiensk ø – det er en historisk smeltedigel, præget af grækere, romere, arabere, normannere og spaniere. Den centrale placering i Middelhavet har gjort øen til knudepunkt for handel, krige og kulturudveksling. Du kan mærke det i maden, i arkitekturen og i den afslappede men stolte livsstil. Besøg Siracusas imponerende Parco Archeologico della Neapolis med det gamle græske teater og romerske ruiner – eller tag turen til Etna, Europas højeste aktive vulkan.
Ferie for hele familien
Sicilien byder også på fantastiske strande – mange med Blå Flag – bl.a. ved Pozzallo, Ispica, Taormina og Porto Palo. Børnefamilier vil elske Mazzaròs småstenede bugt og det krystalklare vand, perfekt til snorkling. Lej en båd og sejl til afsides strande ved Salina – et dobbelt hit for både store og små.
Romantik og historie i én pakke
På en parferie kan I nyde solnedgangen over Tempio della Concordia i Agrigento, eller høre opera i Palermos majestætiske Teatro Massimo. Uanset om du rejser for kultur, mad, natur eller afslapning – så tilbyder Sicilien det hele. Og med UNESCO-seværdigheder på stribe og en gelato i hånden, får du med garanti ikke lyst til at tage hjem igen.
Nyttige links til din forberedelse af turen til Sicilien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Sicily – Det officielle turistbureau i Regionen Sicilien.
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien