Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Lejligheden Promenade – Lazise

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Tæt på byen

  • Swimmingpool

  • Moderne lejlighed

Velfungerende 3 værelses lejlighed tæt på Gardasøen med plads op til 6 personer. Kun 10 minutters gang fra det Lazise’s historiske centrum.

Lige ved bredden af Gardasøen

Lazise ligger ved Gardasøens østlige bred og har et hyggeligt historisk centrum. Byen er en af de små charmerende byer der snor sig op langs den østlige bred. Her er nogle skønne små strande med rigtigt strandsand, der dog er hentet ind fra Atlanterhavet. Lazise’s centrum har masser af restauranter, barer og butikker. Det er lidt som om tiden står stille i Lazise, og byen rummer da heller ikke 100-vis af seværdigheder, hvilket gør byen til et ideelt sted at bo, og slentre en tur.

Udflugtsmulighederne er uendelige i dette område. Indenfor en times kørsel har du virkeligt meget du kan gøre. Der er bjergene i nord, der er velegnede til vandreture, du kan tage svævebanen op at Monte Baldo, der er Gardasøens højeste bjerg. Er du til vin, så ligger Valpolicella distriktet med dens topvin Amarone lige lidt mod øst, og her er der mange vingårde med små – eller store – gårdbutikker med vin, olivenolie og hvad de ellers producerer. Sydfor Lazise ligger Gardaland som er en forlystelsespark til børnene og rundt om Gardasøen er alle de små hyggelige byer. Selv Verona ligger indenfor en times kørsel væk.

Indretningen af lejligheden

Lejligheden er indrettet med nyere og moderne møbler. Stuen har en terrasse med udsigt til den lukkede have og et thekøkken med stort køleskab / fryser, bageovn, vinkøleskab, komfur, opvaskemaskine, brødrister, kedel og kaffemaskine. Derudover er der aircondition, Tv og en ny dobbelt sovesofa.

Der er et soveværelse med dobbeltseng og et mindre soveværelse med en køjeseng. De sidste to skal sove på en sovesofa i stuen. I det store soveværelse er der et Tv. Badeværelse med brusebad, toilet, bidet og vaskemaskine. Privat garage til rådighed. Ikke ryger lejlighed. Kæledyr er ikke tilladt.

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: 22/5 - 25/9 - 2021, resten af året min. 3 nætter.

Check-ind / check-ud

15-18:30 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Wi-Fi i fællesområder
Aircondition (inkluderet i perioden 15/6 – 15/9 – ellers 10 € pr. dag)

Betales lokalt

Depositum: 200 € (refunderes ved afrejse)
Desinfektion (obligatorisk) 25 €
Slutrengøring (obligatorisk) 90 €
Sengetøj og håndklæder 20 € pr. sæt (skal bestilles senest 2 uger inden ankomst)
Barneseng og højstol: 15 € per stk pr. uge (skal bestilles)
Aircondition
Kommunal turistskat

Tilgængelige Boliger

Faciliteter

  • Aircondition
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Max. 3 km til (lille) by
  • Opvaskemaskine
  • Parkering
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Beliggenhed

Her kan du også bo