Oplev det ægte Toscana på denne lille, charmerende vingård med hjertevarme ejere, som modtager dig i deres lille lokalsamfund.
Du bor her lidt vest for uforlignelige Siena i et naturskønt område præget af bakker, skove, dale og vinmarker. Agriturismo Arnano lægger op til en afslappet ferie i autentiske omgivelser.
Vingård med traditioner
Værsågod en vaskeægte vingård, hvor du kan bo smukt og afslappet, og hvor du kan købe gårdens vin, olivenolie og den toscanske specialitet vinsanto lige ved døren (”don’t get us started”, som man siger på engelsk: Vinsanto er en passion!). Her er så dejligt og fredeligt, at du risikerer at bruge tiden på ren afslapning og livsnyderi. Et ekstra glas vin? Kokkerere med de fremragende lokale grøntsager fra markedet og det fabelagtige kød fra slagteren? Eller måske rulle et par kilometer ned ad landevejen til nærmeste restaurant?
Så ufattelig meget at se i området
Og dog er her så uendelig mange oplagte udflugtsmuligheder. Der burde være pryglestraf for ikke at køre de 12 kilometer til Siena mindst et par gange under ferien. I samme afstand har du også den unikke, lille borgby Monteriggione med den perfekte befæstning fra 1200-tallet. Og inden for en times radius har du ”byen med de smukke tårne” San Gimignano, det klassiske Chiantis underskønne vinmarker og bakker, Volterra, Firenze og meget, meget mere.
Have med pool
I den velholdte have finder du en dejlig pool (12 x 6 meter, dybde 100-140 cm) med liggestole og parasoller, og så har du naturligvis også adgang til grill. At sidde her med et glas af gårdens vin i hånden, om det så er i skyggen eller i solen, er ikke den værste måde at tilbringe dagen på.
Lejlighederne på Agriturismo Arnano
De fire lejligheder er typiske for agriturismoer i Toscana. De har klinkegulve, fritliggende bjælker i loftet og er møbleret gedigent og rustikt med solide møbler af lokal produktion. Alle lejligheder har egen terrasse eller reserveret område i haven med bord, stole og parasol til de mange måltider i det fri. Af moderne komfort skal nævnes, at her er wi-fi og vaskemaskine til fælles brug.
Bemærk: det er muligt at bestille ophold ned til min. 4 nætter mod et gebyr. Det er også muligt at have månedophold i lejlighederne om vinteren. Kontakt os for mere information.
Skiftedag
Lørdag-lørdag
Fri skiftedag mod gebyr i sommersæsonen, og mulighed for ophold fra min. 4 nætter
Check-ind / check-ud
17:00 - 19:30 / afrejse senest kl. 10
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Wi-Fi
Slutrengøring
Betales lokalt
Depositum: 150 € per lejlighed (refunderes ved afrejse)
Barneseng: 3 € per dag (skal bestilles)
Ekstra seng: 10 € pr. nat pr. person
Opvarmning (hvis ønsket): efter forbrug
Kommunal turistskat
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien
FÅ ET SKRÆDDERSYET TILBUD
Dette sted har ikke online booking, derfor kan du sende os en besked på nedenstående formular og vi vil sende dig et tilbud.
*Bemærk en reservation er først gyldig efter ordrebekræftelsen er modtaget og betalt.
Følg os på de sociale medier