Stay LocalStay Local
Glemt password?

Villa Pasqualino – Castiglion Fiorentino

Her bor du på landet i din egen villa med pool og stor have, og så har du kun et par minutters gang til en god restaurant med autentisk lokalt køkken.

Villa Pasqualino kombinerer friheden til at være sig selv med nærheden til både restaurant, bar og supermarked, for slet ikke at nævne alle de spændende byer i området. Her kan I spadsere ned til restauranten eller lave jeres eget festmåltid med de gode lokale råvarer hjemme.

Velkommen til Villa Pasqualino

Den gamle, maleriske gård er blevet grundigt istandsat og indrettet til en bolig med 8 sovepladser (dog maksimalt 6 voksne). Du får her en god base for at udforske Toscana, men sandelig også at dejligt sted at slappe af. Villaens have er helt indhegnet til alle sider, så du kan roligt slippe børnene fri. Villa Pasqualino er i det hele taget meget børnevenlig, for poolen er også helt indhegnet, og her er både lille legeplads og til de lidt større bordtennisbord. Poolen er for resten 12 x 6 meter stor og 150-250 cm dyb; der er naturligvis solsenge og parasoller ved den. I haven finder du også en stor overdækket terrasse med bord, stole og grill, så måltiderne kan indtages i det fri.

Mad og drikke

Som allerede sagt i indledningen, så har du ikke langt til nærmeste restaurant. For at være mere præcis, så er der kun 400 meter til Ristorante Antica Pieve, som med sit gode køkken og over 300 vine nok skal vække lykke. Du har heller ikke mere end 600 meter til nærmeste bar, og skal du en tur i supermarkedet, så ligger det nærmeste kun 950 meter væk.

Afvekslende udflugter i Toscana

Hvor dejligt der end er på Villa Pasqualino, så skal du naturligvis ud og se mere af Toscana. Kun fire kilometer væk finder du den maleriske mindre by Castiglion Fiorentino, som med sine gode restauranter og hyggelige stemning altid er en tur værd. Inden for 20 kilometer fra villaen har du i det hele taget en perlerække af små, charmerende byer med indbydende spisesteder og en tilbagelænet livsrytme: Monte San Savino, Lucignano, Pozzo della Chiana… Du skal ikke besøge dem for malerisamlinger eller storslåede borge, bare for rent og skært livsnyderi.

Toscanas store og med rette kendte byer, som kan det hele på én gang, lige fra fantastiske gastronomiske oplevelser og vinsmagninger til store kulturelle åbenbaringer, er heller ikke langt væk. Tættest på, 15 kilometer, finder du den absurd oversete Arezzo, som har så meget at byde på. I stort set samme afstand har du pittoreske Cortona, og 40 kilometer væk har du Montepulciano, der altid er en omvej værd. Det er bestemt også tilfældet med Siena, som er 60 kilometer fra Villa Pasqualino.

Villa Pasqualinos indretning

Villaens 112 m2 er fordelt på første og anden etage, mens stueetagen ikke bruges til beboelse. På første etage finder du en stue med pejs og åbent køkken (komfur med fire blus og ovn, opvaskemaskine, køleskab med fryseboks, kaffemaskine, brødrister og mikrobølgeovn), et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med køjeseng, stue med sovesofa til to personer (maksimalt 12 år) og to badeværelser med badekar og toilet. Anden etage består kun af ét soveværelse med to enkeltsenge i det gamle tårn. Her er myggenet for vinduerne.

Prisniveau

5.328 – 13.993 kr. per uge

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: 18/5 – 21/9 2019

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Barneseng (skal bestilles)

Betales lokalt

Depositum: 200 € (refunderes ved afrejse)
Sengetøj/-linned og håndklæder (hvis ønsket): 12 € pro persona
Slutrengøring: 10 € per person (hvis huset ikke efterlades nogenlunde rengjort)
Opvarmning (hvis ønsket): 5 € per m3 gas
Kommunal turistskat

Ledige værelser

Faciliteter

  • Grill
  • Legeplads
  • Opvaskemaskine
  • Pejs
  • Pool
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Beliggenhed

Her kan du også bo