Gardasøen - 6 grunde til at du ikke skal rejse dertil

Gardasøen er utvivlsomt en af de mest populære destinationer i Italien for danskere. Vi ved godt overskriften er provokerende, selvom Gardasøen er skøn, så kan den ikke indfri alle forventninger. Det sætter vi spot på her.

Gardasøen er Italiens største sø, og den ligger  smukt placeret i dramatiske omgivelser i den nordlige del af Italien, cirka midt mellem Milano og Venedig. Søen er et særdeles populært ferieområde, og det er ikke bare udlændinge der kører hertil – mange italienere vælger også at tilbringe en weekend eller en ferie her.

Gardasøen er altså en både kendt og elsket feriedestination af mange.

Og der ER rigtigt mange gode ting at sige om Gardasøen. Det er  bestemt ikke uden grund den er populær. Her er smukt, her er vand og bjerge og de små byer er hyggelige og kommer du bagom facaden, så finder du ægte Italiensk autencitet.

Men der er også ulemper når en destination som Gardasøen bliver (for) populær.

Derfor har vi lavet en guide til dig med seks grunde til at du IKKE skal tage på ferie ved Gardasøen. Destinationen er nemlig ikke for alle, og det du drømmer om i ferien skal du måske finde et helt andet sted i Italien.

Læs mere om Gardasøen

Gardasøen

Ferie ved Gardasøen er en populær ferie for rigtigt mange danskere, specielt for kør-selv ferie folket. Læs om ferieboliger ved Gardasøen.

Grund nummer 1: Badeferie?

Søen har ikke de bedste badestrande, så det er ikke her du skal tage til, hvis du drømmer om badeferie med hvidt pulversand. Italien har mange og meget forskellige badestrande, men de bedste ligger ude langs kysterne og ikke langs  søerne. Du kan i stedet overveje at tage til regionen Marche.

Grund nummer 2: Turisterne?

Gardasøen har mange turister om sommeren. Som i RIGTIGT MANGE. Gardasøen er især kendt for at være en god familieferie destination og her er både forlystelsesparker, vandland og en dyrepark. Så hvis du drømmer om fred og ro, vil vi nok anbefale dig at finde en anden ferie destination. Umbrien vil passe bedre til dig.

Gardasøen
Gardasøen

Grund nummer 3: Romantik eller børn?

Gardasøen er børnenes og campisternes paradis. Sagt på en anden måde: Hvis det er romantisk parferie du skal på, så bør du nok nøjes med en endagstur til Gardasøen, og så bo et andet sted… man kan jo altid tage på besøg en dag eller to. Vi kunne foreslå en romantisk tur til Umbrien eller Sorrento.

Grund nummer 4: Trafikken ?

Trafikken rundt om Gardasøen kan være rigtigt tæt og langsom. Vejen rundt om søen er smuk og udsigten er fabelagtigt, med de to dramatiske bjerge i baggrunden og den dybe sø. Men du vil højst sandsynligt komme til at sidde i kø eller snegle dig afsted på vejene i de travle sommermåneder. Specielt når der er skift af feriebolig om lørdagen.
Hvis du kører hele vejen hertil fra Danmark, så forsøg at ankomme før de andre turister står op, eller når de har sat sig til middagsbordet og roen sænker sig.

Grund nummer 5: Maden?

Og nu vi taler om middagsbordet… Restauranternes menukort ved Gardasøen er tilpassede turisterne. Sagt på en anden måde: Hvis du drømmer om at finde den lille godt gemte restaurant som de lokale hænger ud på… ja, så er du kommet til den forkerte del af Italien! Til gengæld kan du helt sikkert finde mange spisesteder som dine børn vil elske. Nogle påstår sågar at maden nogle steder er så turistet og ”anti-italiensk” at man får bedre pizza hjemme i Danmark end her! Skal du have den autentiske og oprindelige pizza, så skal du til Napoli i regionen Campania.

Grund nummer 6: Det lækre badevand?

Vandet i søen kan være iskoldt at bade i! Gardasøen er en alpin sø, placeret for foden af bjergkæden Dolomitterne. Bjergene er en del af de sydlige kalkstens-Alper og når sneen smelter sent på foråret løber smeltevandet ned af skråningerne til vandløbene, og de ender i… ja, gæt det selv. Lad os bare sige, at vandet kan være ganske friskt at dyppe tæerne i om foråret og den første halvdel af sommeren! Skal du have lunt badevand i den første del af sæsonen, så skal du længere sydpå, fx. til Sicilien.

Vi elsker også Gardasøen, men….

Meningerne er delte – nogle elsker Gardasøen og kommer her mange gange, andre elsker at hade den! Vi hører til gruppen der elsker Gardasøen, men ikke til enhver lejlighed. Italien er et stort land, og der er skønne steder mange steder i støvlelandet.

Men uanset hvilket standpunkt du har, så skader det aldrig at gennemtænke hvilken type af ferie du gerne vil på inden du går i gang med at planlægge turen. Hvis du er forælder og gerne vil give dine børn en dejlig tur, så kan Gardasøen være det perfekte sted at holde sommerferie for her er virkeligt børnevenligt.

Vi er også mange, der tager en tur til fx Sirmione om efteråret, når det største rykind fra turisterne er væk, dvs slut september og starten af oktober. Her er stadigvæk lunt, søen holder ofte temperaturen, selvom den er lidt frisk. Vi bor gerne på Casa dei Pescatori tæt på Sirmione, og får en herlig efterårs byferie.

Hvis du til gengæld hellere vil holde ferie i et stort hus der har plads til flere generationer, og hvor der er fred og ro, så er det måske bedre at overveje en anden region til din ferie i Italien. Fx. har både Marche og Toscana excellente villaer, mange til en pris der kan konkurrere med en feriebolig ved Gardasøen.

Du kan læse mere om de forskellige regioner i Italien her på vores hjemmeside.

Ferieboiger ved Gardasøen