Transport på Amalfikysten

Hvordan er det nu med transport til og fra Amalfikysten. Vi har svaret her, hvad enten du er til offentlig transport, egen bil eller sågar et skib!

Amalfikysten ligger lige syd for Napoli på den Sorrentinske Halvø. Mange tror fejlagtigt at hele halvøen der strækker sig fra Napoli og ud i vandet er Amalfikysten, men faktisk er det kun den sydlige strækning fra den berømte romantiske by Positano i vest til den mere ukendte by Vietri Sul mare tæt ved Salerno i øst. Hovedbyen på Amalfikysten hedder slet og ret Amalfi og ligger nogenlunde midt på kyststrækningen. Amalfi by er også trafikknudepunktet for de lokale busser der går mellem Salerno i øst og Sorrento i vest.

Hvordan kommer du egentlig derned?

Inden du ankommer til Amalfikysten er det værd at nævne, hvordan du kommer derned. Det nemmeste er helt klart at bestille en flybillet kombineret med en lejebil. Du kan flyve til Rom flere gange dagligt og tage turen i bil, det tager ca. 3 timer alt afhængig af trafikken. Alle veje – og fly – fører til Rom, så her er der virkelig mange muligheder at vælge imellem.

Den nærmeste lufthavn er dog Napoli, Italiens 3. største by, her er der direkte fly til København 3-4 gange om ugen, hovedsageligt fra april – oktober. SAS flyver direkte en gang om ugen – oftest om lørdagen, mens Ryanair flyver 3 gange om ugen.

I egen bil mellem lufthavnen og Amalfikysten

Nu er du landet i Italien og skal videre. Hvis du har lejet en bil skal den hentes. Google maps fungerer fortrinligt som vejviser i Italien, hvad enten du kører fra Rom eller Napoli. Nederst kan du søge på billeje til rigtigt gode priser.

Busserne på Amalfikysten

Amalfikysten SITA bus

Er du mere til offentlig transport, så fortvivl ikke. Det er faktisk nemmere end du tror at komme rundt med bus og tog, og samtidigt kan du nyde den smukke udsigt over kysten, citrontræerne og de små firnurlige sving på den snoede Amalfikyst vej.

Lander du i Rom, så læs vores artikel om transport fra lufthavnene i Rom og ind til Termini (banegården i Rom) og tog herfra, alternativt kan du tage toget direkte fra Fiumicino til Napoli – eksprestoget tager kun ca. 1 time.

Italienske togplaner findes her (på engelsk)

Lander du i Napoli kan du tage lufthavnsbussen ind til stationen i Napoli og herfra lokaltoget til Sorrento eller Salerno. Fra Sorrento eller Salerno skal du finde en bus der går ud til din by på Amalfikysten – oftest står der Amalfi eller Salerno/Sorrento på dem. Busserne kører efter en fast plan, men trafikken på den vej der strækker sig fra øst til vest kan til tider være ret intensiv, derfor forvent forsinkelser i sommerperioden.

Du kan kigge nærmere på busplanerne her

 

Tog Italien Amalfikysten

Egen bil på Amalfikysten

Kører du i egen bil, har du muligheden for at stoppe hvor du har lyst til, og er ikke afhængig af busserne. Det er den smukkeste kyststrækning at køre på, men hold endelig øjnene på vejen, for den lille hyggelige landevej der snor sig fra by til by er ofte befærdet med alle typer trafik – fra lastbiler til gående, og alt derimellem. Billejen klarer vi hos Stay Local.

Transfer eller taxa på Amalfikysten

Endelig er der den mulighed at bestille en transfer hjemmefra til hotellet. Det er ofte ret dyrt og kan nemt koste i omegnen af 1.000 kr. på en returtur. Omvendt sparer du jo på billejen. Stay Local har mulighed for at hjælpe dig med en transfer i forbindelse med din bestilling af ophold på Amalfikysten.

Ferieboliger på Amalfikysten