Bæredygtig turisme: Sådan kan du bidrage til miljøbeskyttelse

I takt med at klimaet og den grønne omstilling har fået en større prioritering i Danmark, er turismens rolle heri også kommet under fokus. Turisme er en af verdens største industrier, og mange har jobs, som er afhængige af besøg fra både danske og udenlandske turister henover året.

I takt med at klimaet og den grønne omstilling har fået en større prioritering i Danmark, er turismens rolle heri også kommet under fokus. Turisme er en af verdens største industrier, og mange har jobs, som er afhængige af besøg fra både danske og udenlandske turister henover året. Og fordi turismen er så vigtig for både økonomien og arbejdsmarkedet, er det essentielt at dens vækst er bæredygtig og bidrager til et grønnere Danmark. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan bidrage til mere klimavenlig turisme.

Miljøvenlig transport

Selvom du naturligvis sagtens kan være turist i din egen by, er det naturligt at tænke på turisme som noget, der involverer at rejse. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du rejser. Flyrejser udleder for eksempel enormt meget CO2, så skal du ikke så langt, vil bilen, toget eller bussen næsten altid være at foretrække. Vælger du at køre i egen vil, så vær opmærksom på, hvad du kan gøre for at turen bliver så bæredygtig som mulig. Husk for eksempel at filtre skal skiftes til tiden, og når du får dem skiftet, så kig efter miljøcertificerede eller genanvendelige filtre. Du kan finde mere information om filtre på hjemmesiden autodoc.dk. Derudover kan du også mindske din CO2-udledning ved at køre mere brændstofeffektivt. Det kan du gøre ved at sørge for at køre med det rette dæktryk, køre med jævn hastighed uden hurtige accelerationer og opbremsninger og ved at bruge fartpilot, hvis du bil har det. Og det gælder uanset, om du er på vej til Mols, eller om bilferien går sydpå i år. Dette er et af de steder, hvor du kan gøre den største forskel, så det kan være værd at overveje, selvom rejsetiden unægteligt forlænges.

Vælg bæredygtige overnatningssteder

Uanset om du bruger ferien i Danmark eller udlandet, er det vigtigt at vælge bæredygtige og miljøvenlige overnatningssteder. I Danmark bruges Green Key-ordningen til at sikre, at hoteller med denne certificering overholder visse miljøstandarder. I en tid, hvor greenwashing har sløret virksomhedernes reelle bidrag til klimaet, er det nyttigt med en tydelig mærkning, som kan hjælpe turister med at vælge de rette hoteller, campingpladser og vandrehjem.

For at få en Green Key-certificering skal overnatningsstederne opfylde krav indenfor en bred vifte af områder. Det indebærer alt fra affaldshåndtering og rengøring til de fødevarer de bruger og de materialer, der bruges, når de renoverer. Over de senere år er kriterierne langsomt blevet strammet, og for at beholde mærkningen må overnatningsstederne følge med udviklingen. Sørger du for at vælge disse miljøvenlige indkvarteringsmuligheder, er du med til at støtte den bæredygtige turisme i Danmark samt gøre det mere attraktivt for flere overnatningssteder at følge trop.

Støt lokalt

Når du er turist i Danmark, kan du være bæredygtig ved at støtte lokale virksomheder og initiativer. Det kan for eksempel være ved at spise på lokale restauranter, der bruger lokale råvarer og fremmer bæredygtig madlavning. Du kan også besøge lokale markeder og butikker, hvor du kan købe lokale produkter og håndværk. Dette hjælper med at reducere transportafstandene, som ellers udleder store mængder CO2. Derudover støtter du også den lokale økonomi, som mange steder er direkte afhængig af turismen.

Siden miljøvenlig turisme er kommet i søgelyset, har regeringen også påtaget sig en del af ansvaret for, at turismen vækstes bæredygtigt på tværs af landet. De har for eksempel afsat 97 millioner kroner til turismeinfrastruktur i kyst- og naturområder i Danmark. Dermed er de med til at sikre at lokalområderne er i stand til at modtage de mange turister, og at naturen kan holde til de mange til besøgende.

Reducér plastikforurening i naturen

Når du er på tur i naturen, er noget af det vigtigste du kan gøre for at hjælpe miljøet, at du mindsker dit aftryk. Det kan forstås på flere måder. Naturligvis at du mindsker dit CO2-aftryk for eksempel i form af transport. Derudover gælder det også mere bogstaveligt. Nemlig at du efterlader naturen som den var, da du kom – eller bedre. Sørg for at tage dit affald med dig, når du færdes på stier eller i skove og strandområder. Lad naturen være i fred, så meget som du kan. Undlad at knække grene af træer eller tage ting med derfra. Kommer du forbi andres affald, kan du også være en stor hjælp ved at tage det med dig. Så er du med til at reducere plastikforurening i den danske natur, som kan være så ødelæggende.

Vil du hjælpe naturen endnu mere på vej, er der desuden flere muligheder. Du kan hjælpe til ved organiserede strandoprydninger, du kan plante et træ, eller du kan blive frivillig i et af de mange naturfredningsprojekter, der allerede er i gang herhjemme. Selvom det ikke kan redde verden over natten, er det alligevel et skridt i den rigtige retning, og det kan være med til at kompensere for nogle af de turister, der desværre ikke tager miljøet med i overvejelserne, når de rejser.

Læs mere om Stay Locals bæredygtige ferieboliger her.

Pris pr. nat fra
891,-

Villa Casalte – Castel Focognano
Toscana Italien

Villa Casalte er en charmerende villa beliggende kun 3 km fra Castel Focognano. Drømmer du om en ferie fyldt med