Læs med og bliv klogere på Titanic

Hvis du vil vide mere om Titanics spændende historie, så dykker vi ned i den lige her.

Artiklen er skrevet af en af Danmarks mest kendte Titanic entusiater – eller nørder – Henning H. Oettinger. 

Titanic var et drømmeskib, og det blev hun også kaldt. Overalt skinnede den nye teknologi igennem. Skilte med lys i viste vejen fra maskinrum til promenadedækket. Fitnessrum med ”galoperende heste”, så man også kunne prøve og ride til søs, cykler hvor man kunne køre omkamp med hinanden og meget mere.

Af: Henning Hentrich Oettinger.

Titanic bygges i Belfast

I starten af 1900-tallet er konkurrencen på Atlanten fra Europa til USA stor og mange rederier kæmper indædt om at vinde passagernes gunst til og sejle med dem. Specielt to rederier er der tale om, det ene er Cunard Line og det andet er White Star Line. Cunard Line har fået bygget to linere, som hed Mauretania og Lusitania, og noget skulle ske for White Star Line, så de kunne blive det absolut førende rederi på Atlanten.

Derfor bliver det besluttet at der skal bygges tre giganter, som verden nogensinde havde set. Navnene på disse blev Olympic, Titanic og Britannic, de blev også kaldet for The Olympic Class Liners.

Disse tre Linere blev bygget på Harland and Wolff i Belfast i Irland, nutidens Nordirland, som var verdens største skibsværft og som altid byggede White Star Lines skibe.

Det mest kendte af disse linere er Titanic. Bygningen af Titanic starter den 31. Marts 1909 og i løbet af de næste tre år bliver der knoklet løs for skabe det mest perfekte fartøj, som verden endnu havde set. Titanic får byggenummer 401.

RMS Titanic – drømmeskibet med den nyeste teknologi

Titanic – blev kaldt drømmeskibet og hvilket hun også var. Overalt skinnede den nye teknologi igennem. Skilte med lys i viste vejen fra maskinrum til promenadedækket. Fitnessrum med ”galoperende heste”, så man også kunne prøve og ride til søs, cykler hvor man kunne køre omkamp med hinanden. Der var en Squashbane, svømmehal og det berømte Tyrkiske bad ombord. Pragtfulde saloner, restauranter, rygesaloner samt frisør og hårsalon. Selv 2. Klasse og 3. Klasse havde også en standard, som var meget højere end hvad man så hos konkurrenten. Det var hospital og postkontor ombord, det var derfor Titanic blev kaldt RMS Titanic – Royal Mail Ship Titanic.

Titanic blev udstyret med 16 vandtætte rum, og en dobbeltbund. Hvis to af de vandtætte rum blev fyldt med vand, ville den kunne flyde, den vil også kunne flyde, hvis de 4 forreste rum blev fyldt med vand, en større skade anså man for umuligt. De vandtætte rum kunne betjenes fra kommandobroen, via en knap, og gøre Titanic PRAKTISK TALT usænkeligt, det var det der stod i det anerkendte Shipbuilder fra 1911, som var et magasin om moderne skibsbygning.

Titanic bliver udstyret med 16 redningsbåde på promenadedækket og ekstra 4 sammenklappelige redningsbåde, som var opsat på taget lige bag kommandobroen.

Titanic fakta

Titanic var 269.09 meter langt, 28 meter bred. Fra kølen til skorstenstoppen var der 53 meter. Titanic havde fire skorstene og disse var så bredde, at der med lethed kunne køre to tog igennem dem, højden på disse var 24 meter. I bunden skibet var der anbragt 29 kedler, som hver målte 5 meter i diameter. Maskineriet var der to tregangsekspansionsmaskiner med fire cylindre og hele herligheden kunne yde ca. 50.000 Hestekræfter. Titanic blev udstyret med fire ankre. Titanic havde 11 deck og hele skibet var nittet sammen med 3 millioner nitter.

Der blev aldrig indgået en kontrakt med White Star Line og Harland & Wolff. White Star Line betalte promte regningerne. Det menes at Titanic har kostet omkring 1.500.000 millioner engelske pund, hvilket i dag vil svare til ca. 600 millioner kroner.

White Star Line, satsede på luksus og ikke hastighed.

Titanic søsættes i Belfast

Den 31. Maj 1911 bliver Titanic søsat fra Harland & Wolff og hun glider i vandet på 62 sekunder under overværelse af 100.000 mennesker. På det tidspunkt er hun bare et tomt skrog og nu skal hun udstyres med maskiner, kedler, skorstene og alt indvendig inventar.

Den 2. April 1912, kan Titanic forlade Harland & Wolff i Belfast. Her skal hun gennemgå diverse prøvesejladser inden hun kan overdrages til White Star Line og sejle til Southampton. Her skal Titanic onsdag den 10. April 1912, skal påbegynde sin Jomfrurejse, som går via Cherbourg i Frankrig til Cobh i Irland og derefter at komme til New York i mulighedernes land USA. Manden som får ansvaret for at få Titanic sikkert til New York er den berømte kaptajn Edward John Smith.

Titanics jomfrurejse i 1912

Den 11. April 1912, sætter Titanic kursen mod New York fra Queenstown, i dag kaldet Cobh, i Irland og man ser land for sidste gang. Nu er, der kun den lange vej over Atlanten.. Men hvad gør det når man er på det største og mest sikre skib i verden.

Dagene går hurtigt og passagerne er yderst tilfredse, og Titanic skyder en god fart, og vejret viser fra sine pæne side, trods, at det er koldt her i april måned. Man kan sende telegrammer til venner og familie via den trådløse telegraf.

Søndag den 14. april sejler Titanic ind i den flotteste solnedgang, passagerne, gør sig klar for at komme ned og spise. Vejret er perfekt, der er ingen måne, det er stjerneklart og vandet er blikstille. Udkiggerne får besked på og holde skarpt øje med isbjerge, og det er meget koldt, temperturen i masten i udkigstønden viser minus en grad

Titanics forlis

Kl. 23:39 får udkiggeren på Titanic Frederick Fleet øje på noget ude i horisonten ca. 450 fra skibets stævn.

Fleet slår tre hårde slag på klokken i udkigstønden, griber telefonen til kommandobroen og råber ISBJERG RET FORUDE !!!

Titanic styrmænd reagerer hurtigt og får maskintelegrafen sat på Stop og derefter tilbage samtidig, at man får roret styrbord helt over for at får skibet væk fra faren. Derefter aktiveres knapperne til de vandtætte rum i bunden af skibet.

Endelig og pludselig begynder Titanic og svaje til styrbord, men skaden er sket og Titanic rammer isbjerget kl.23:40. Nogle nitter bliver revet af og der kommer rifter og buler, samt plader bliver trykket ind.

Skaden er sket, og det bliver hurtigt konstateret, at Titanic vil gå ned.

Kendsgerningen er, at de ombordværende har tre timer tilbage at leve i.

Kaptajnen og skibets personale gør alt for, at der ikke skal skabes panik ombord. De er udmærket klar over at der ikke er redningsbåde til alle ombord. Faktisk er der 2208 mennesker ombord, og der er kun plads til 1178 i redningsbådene. Trods dette overholdt Titanic reglerne, da skibe over 10000 tons KUN skulle have redningsbåde til 962 personer. Men Titanic vejede 46.328 tons og var godkendt til og have 3547 personer ombord.

Redningsbådene bliver gjort klar og passagerne bliver varskoet, men det hele forgår med en sådan ro, Titanic synker stille og roligt. Telegrafisterne sender nødsignaler. Folk tror ikke rigtigt på det, at Titanic vil gå ned, nogle går ned for at sove videre og andre råber til deres slægtninge i redningsbådene, Husk nu og vise billet når du skal ombord igen. Den første redningsbåd bliver nedsat med kun 12 passagerer ombord, her var der plads til 65 personer.

Først til sidst er alvoren ved og gå op for folk og der udbreder sig en form for panik, men der er redningsbådene for længst væk. Titanic brækker over mellem 2.og 3 skorsten kl. 02:18. Agterskibet retter sig tilbage og langsomt glider hun ned, imens der lyder bulder og bragen, da de sidste skotter bryder sammen og hun synker stille ned i havets dyb. Der er klokken 02.20 mandag den 15. April 1912.

Enden på Ticanic, og de overlevende fra Titanic

Dette var enden på det prægtigste skib verden endnu havde set og spredt ud over havet lå redningsbåde, hvor mange kun delvis er fyldte. De mennesker, der sidder tilbage i redningsbådene rystede af kulde for at vente på redningen, disse var de sidste mennesker der så RMS Titanic, de næste 73 år.

1496 personer omkommer og 705 bliver reddet op, af Carpathia.

Hvor kan jeg se Titanic?

Du kan se musset der er bygget i Belfast og det bliver løbende udvidet. Det er bedst at se på en af de rundrejser i Irland som Stay Local arrangerer. Er du til flere dage i Belfast, og evt Cork, så laver vi gerne en specialdesignet rundrejse til dig.