Tag på kør-selv-ferie til Polen
Polen er måske ikke et land, som de fleste har overvejet som værende den perfekte feriedestination. Der er sket rigtigt meget over de senere årtier, og landets turisme er i rivende udvikling.
Der er rigtigt mange grunde til at overveje denne spændende destination næste gang, at ferien skal planlægges i Europa, uanset om man rejser med børn, som par eller solo. Er du nysgerrig på at lære mere om Polens fantastiske kultur og oplevelser, så læs med her.
Polen har noget af en historie bag sig, som også rummer meget mørke tider, herunder 2. verdenskrig og dens påvirkning i landet. Mange af landets hovedattraktioner er et stykke historie fra denne tid, herunder Auschwitz, som er beliggende i Polen. Landet er dog også populær af mange andre grunde, hvor særligt Krakow, Gdansk og Warszawa er interessante landmarks, som bestemt bør være på bucket-listen.
Kør til Polen fra Danmark
Det er faktisk forholdsvist nemt at rejse fra Danmark til Polen, hvor man kan køre igennem Tyskland. Kører man fra Danmark til Krakow, tager køreturen godt og vel 12 timer. Der er dog god grund til at tage bilen med, for den ultimative frihed for netop at opleve andet, end storbyerne i landet.
Krakow ligger desuden tæt på Auschwitz, så er det planen at I skal på udflugt i den berygtede koncentrationslejr, er det Krakow i bør rejse til. Kør til auschwitz fra Danmark og videre mod eksempelvis Krakow, eller besøg Zakopane og Tatrabjergene derfra.
Fly til Polen
Der findes mange flyafgange til Polen fra forskellige lufthavne i Danmark, og dette er også gældende i forhold til lavprisselskaber. En flyrejse til Polen fra Danmark tager mellem 1 time og 1 time og 30 min. Det er særligt Krakow, Gdansk og Warszawa, der er populære flydestinationer i landet.
Oplev Krakow
Krakow er Polens anden største by og der er rigeligt at give sig til. Byen emmer af historie, magiske slotte, kirker og museer og så er den bare utroligt charmerende. Her er det blandt andet et must at besøge det jødiske kvarter i byen, som bærer præg af endnu en mørk tid i Polens historie. Før anden verdenskrig, var Polen det land med den største jødiske befolkning, hvoraf over 3 millioner boede der.
Den jødiske bydel i Krakow, hedder Kazimierz og det var faktisk en selvstændig del af byen engang. I denne bydel kan man blandt andet opleve Remuh Synagoge, som er én af de syv synagoger, der ligger i byen, som rent faktisk overlevede anden verdenskrig. Old Synagoge Museum, er også en interessant oplevelse, ligesom Plac Nowy, som er pladsen i centrum i den jødiske bydel.
Krakow er særligt populær for Wawel-højen, hvor også Wawel slottet kan opleves, samt Wawel Katedralen. Slottet er enormt betagende og var engang hjemmet for både dronninger og konger. Den dag idag, kan det opleves som et museum/udstilling og betragtes udefra.
Stare Miasto er Krakows gamle centrum, hvor du kan opleve masser af hyggelige cafeer, og liv og glade dage. På pladsen kan du sidde og nyde en kop kaffe, mens du betager de kigger på de floytte bygninger og menneskerne omkring.
Andre seværdigheder i byen, der er værd at tjekke ud, er blandt andet kunstbroen Father Bernatka Bridge, gågaden Grodzka og Podgorze.
Krakow for foodies
Hvis du elsker madoplevelser fra den store verden, så vil du blive overrasket over mulighederne i Krakow. Byen er nemlig fyldt med fantastiske cafeer, restauranter og barer med noget for enhver smag. Den mere ‘hippe’ madkultur har så sandelig også stadfæstet sig i byen, hvorfor du kan nyde fantastisk streetfood, lækre brunch steder og masser af vegan/vegetar muligheder. Derudover er det selvfølgelig også et must at prøve traditionel mad fra Polen, på én af byens gode restauranter.
Fun facts om Polen
Polen er faktisk det land i verden, som har det allerstørste slot. Slottet hedder Malbork Slot og derudover har landet også én af verdens ældste saltminer. En anden sjov fact er, at vodkaen faktisk originalt stammer fra Polen.
I forhold til dyreliv, er Polen faktisk hjem for Europas tungeste dyr, nemlig den Europæiske Bisonokser. I Polen kan man desuden besøge den ældste restaurant i Europa, nemlig Piwnica Swidnicka’.
Opsummering
Uanset om du er til natur, kultur, verdenshistorie, mad eller populære seværdigheder, så vil du blive positivt overrasket over Polen. Det er slet ikke så underligt, at turismen blomstrer som den gør i dette skønne land.
3.700,-
Villa San Galgano – Siena
Toscana Italien
891,-
Villa Casalte – Castel Focognano
Toscana Italien
1.374,-
Mere af det sociale